24.02. Kærlighed

Instr. Dag Johan Haugerud

Norge, 2024, 119 min.

Med Kærlighed sættes der et flot punktum for Dag Johan Haugeruds hyldest-trilogi (der også tæller Drømme og Sex) til moderne kærlighed, lyst og ikke mindst smukke Oslo.

Det er ligesom Joachim Triers Oslo-trilogi (Reprise, Oslo, 31. august og Verdens værste menneske) et hovedværk i moderne norsk filmkunst. Og denne gang er temaerne om intimitet, lgbt-kærlighed, nutidens parforhold, skam og fordomme rykket ind i det offentlige sundhedsvæsen. 

Den tredje film i Dag Johan Haugeruds trilogi fortæller om lægen Marianne, der bliver inspireret af den mandlige sygeplejer Tors ekstravagante sexliv og beslutter sig for at udforske friere forhold – med alle de komplikationer, det medfører. ‘Sex’, ’Drømme’ og ’Kærlighed’ er tre uafhængige film, der kredser om begær, identitet og længslen efter frihed. ’Kærlighed’ havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Venedig.