3.1 Solens børn

Iran 2020. 99 min.

Instruktion: Majid Majidi

Vi er i nutidens Iran, hvor afghanske flygtningebørn og lokale gadebørn stjæler, snyder og roder i affald for at hjælpe med at skaffe mad på bordet. Ali møder en dag en skummel fyr, som fortæller ham om en hemmelig skat, der er begravet i nærheden.

For at få adgang til tunnelen, hvor skatten befinder sig, må Ali og hans venner melde sig ind på Solens Skole, som er en velgørende institution med fokus på at uddanne gadebørn og børnearbejdere. Her lærer de en ting eller to om selvrespekt og sammenhold, alt imens skattens eksistens begynder at virke tvivlsom. Filmen er en universel fortælling, som er dedikeret til de 152 millioner børn rundt om i verden, som er tvunget ud i børnearbejde.